Informationscentret er lukket fredag den 22/5 grundet personaledag. Kontakt Øresunddirektbusiness

Skat for medarbejdere i og fra Sverige

Senest opdateret 2026-04-30

Har du medarbejdere, der bor i Sverige eller arbejder der? Få et klart overblik over skatteregler, fradrag og valg af beskatning – så du håndterer skat korrekt på tværs af Øresund.

Kvinde beregner skat på laptop

1.

Dansk indkomstskat ved arbejde i Danmark

Hvis du har medarbejdere fra fx Sverige, der arbejder i Danmark, skal de som udgangspunkt betale dansk indkomstskat.

Din virksomhed eller medarbejderen skal derfor registreres hos Skattestyrelsen og søge om skattepersonnummer og forskudsopgørelse (skattekort).

Se vores side om dansk indkomstskat for svenske ansatte

2.

Begrænset skattepligtig – for ansatte i Danmark med bopæl i Sverige

Hvis du har medarbejdere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, er de som regel begrænset skattepligtige i Danmark.

Det betyder, at de betaler skat efter danske satser og kun kan få fradrag for udgifter, der vedrører deres arbejdsindkomst i Danmark.

Se vores side om begrænset skattepligt i Danmark

3.

Grænsegængerreglerne – for ansatte i Danmark med bopæl i Sverige

Medarbejdere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, kan vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne.

Det kræver, at mindst 75 % af deres samlede årsindkomst kommer fra Danmark.

Se vores side om grænsegængerreglerne

4.

Svensk indkomstskat – for ansatte, der arbejder i Sverige

Hvis du har medarbejdere, der arbejder i Sverige, skal deres løn som udgangspunkt beskattes i Sverige. Det gælder også, selvom din virksomhed er dansk, og medarbejderen bor i Danmark.

Medarbejdere, der pendler mellem Danmark og Sverige, kan vælge mellem fuld beskatning i Sverige eller SINK-skat.

Ved fuld beskatning betaler medarbejderen svensk kommunalskat og statslig skat på samme vilkår som personer bosat i Sverige – og har samtidig ret til relevante fradrag.

Se vores side om svensk indkomstskat

5.

SINK-skat - for arbejde udført i Sverige

Medarbejdere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan vælge at betale SINK-skat (särskild inkomstskatt för utomlands bosatta).

Ved SINK-skat betaler medarbejderen en fast lavere skat på 25 %, men har ikke ret til fradrag som ved fuld beskatning i Sverige.

Se vores side om svensk SINK-skat

6.

Årsopgørelse for ansatte i Danmark og Sverige

Medarbejdere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige – og omvendt – skal indberette skat i begge lande: en svensk deklaration og et dansk oplysningsskema (selvangivelse).

Hos Øresunddirekt får medarbejdere hvert år vejledning i at udfylde både dansk og svensk årsopgørelse.

Læs vores vejledning til den danske årsopgørelse


Kontakt Skatteverket på Øresunddirekt

7.

Skat ved distance- og hybridarbejde

For pendlere mellem Danmark og Sverige gælder som udgangspunkt Øresundsaftalen.

Det betyder, at medarbejderen normalt betaler skat i det land, hvor arbejdet udføres, og hvor arbejdspladsen ligger – også selvom en del af arbejdet foregår på distance, fx fra bopælslandet.

Aftalen gælder, hvis mindst 50 % af arbejdstiden udføres i det normale arbejdsland over en 12-månedersperiode, og arbejdet ikke er knyttet til et fast driftssted (fx kontor eller værksted) i bopælslandet.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, fordeles beskatningen efter, hvor arbejdet udføres fysisk.

Se vores side om skat ved distance/hybridarbejde

8.

Skatteregistrering for virksomheder med ansatte i Sverige

Hvis din virksomhed har medarbejdere, der arbejder i Sverige, skal virksomheden som udgangspunkt registreres som arbejdsgiver hos Skatteverket – også selvom I ikke har fast driftssted (fx kontor eller værksted) i Sverige.

Som arbejdsgiver skal I typisk indeholde og betale svensk forskudsskat på 30 % af løn for alt arbejde udført i Sverige.

Der gælder særlige regler afhængigt af, om medarbejderen arbejder mere eller mindre end 50 % i Sverige.

Se vores side om skatteregistrering for virksomheder

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Støttes af