Torsdag d. 12. december har vi åbent fra 10:00-12:00 https://www.oresunddirekt.dk/dk/saerlige-aabningstider

Begrænset skattepligtig – for svenske ansatte i Danmark

Seneste opdateret 26-04-2024
En medarbejder med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark bliver beskattet efter danske skattesatser for AM-bidrag, kommuneskat og statsskat. En medarbejder, der er bosat i Sverige, er ikke fuldt skattepligtig, men begrænset skattepligtig i Danmark. Hvis medarbejderen har 75 procent eller mere af sin årsindkomst fra Danmark, kan grænsegængerreglerne benyttes.
Print

Begrænset skattepligtig / Grænsegængerreglerne

Som begrænset skattepligtig kan man kun få de fradrag, der er direkte relaterede til den skattepligtige arbejdsindkomst i Danmark. Men hvis man som medarbejder får mindst 75 procent af sin samlede årsindkomst fra Danmark, opgjort efter særlige regler, kan man vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne. Det giver mulighed for samme fradrag som en fuldt skattepligtig.

 

Læs mere om de særlige regler på Skattestyrelsen

 

Hvilke fradrag får man som begrænset skattepligtig uden grænsegængerreglerne?

De fradrag, man kan få som begrænset skattepligtig, inkluderer:

  • Personfradrag. Ved arbejde i Danmark en del af året, omregnes personfradraget i forhold til den aktuelle periode.
  • Kørselsfradrag (befordringsfradrag) for kørsel mellem hjem og arbejde.
  • Fradrag for kontingent til danske fagforeninger, efterløn og a-kasser medmindre medarbejderen får fradrag for disse i den svenske selvangivelse.

 
Yderligere information

Som virksomhed kan du henvise dine svenske eller svensk bosatte medarbejdere til skatteteksterne på oresunddirekt.com eller til skat.dk for mere detaljeret information om skattesatser og fradrag.

 

Få mere information om dansk indkomstskat og skattesatser i vores svenske artikel på Øresunddirekt.

 

Læs artiklen "Dansk indkomstskatt" (på svensk)

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for dit svar.

Når du skal rekruttere medarbejdere fra Sverige

Der er en række ting, man bør tage højde for, når man vil rekruttere en ny medarbejder fra Sverige.

Huskeliste til din svenske medarbejder

Se hvilke trin din nye svenske medarbejder skal igennem for at få udbetalt sin danske løn.

Støttes af