Huskeliste til jeres nye svenske medarbejder

Senest opdateret 2026-07-28

Få overblik over det vigtigste, I og jeres nye svenske kollega skal have styr på i forbindelse med ansættelsen i Danmark, fx CPR-nummer, skattekort, løn, sundhedskort og a-kasse.

Forretningskvinder giver hånd efter at have indgået en aftale

1.

Dansk CPR-nummer og skattekort

En medarbejder med bopæl i Sverige, som bliver ansat i en dansk virksomhed og skal arbejde i Danmark, skal have et dansk CPR-nummer og skattekort.

Når ansættelseskontrakten er underskrevet, skal medarbejderen udfylde blanket 04.063 og sende den til Skattestyrelsen sammen med kopi af pas eller anden billedlegitimation, personbevis fra Skatteverket og evt. vielsesattest og familiebevis, hvis medarbejderen er gift og lever sammen med sin ægtefælle.

Bemærk, at kørekort ikke kan bruges som legitimation.

Derudover skal I sende en kopi af den underskrevne ansættelseskontrakt. I vejledningen til blanket 04.063 kan I se, hvordan materialet skal sendes til Skattestyrelsen.

Hent blanket 04.063 på skat.dk

2.

Indberet løn via eIndkomst

Når medarbejderen har oplyst sit CPR-nummer og bankkontonummer, kan I hente skattekortoplysningerne og indberette løn via eIndkomst.

Indberet løn via eIndkomst på skat.dk

3.

Pendlerkonto

Medarbejdere i Sverige er ofte vant til at få løn udbetalt den 25.-27. i måneden, mens løn i Danmark typisk udbetales den sidste hverdag i måneden.

De fleste større banker tilbyder en pendlerkonto, som kan gøre det nemmere at modtage løn i Danmark.

4.

Særligt sundhedskort

For at få et særligt sundhedskort skal medarbejderen ansøge via borger.dk. I ansøgningen skal medarbejderen vedhæfte en kopi af sin ansættelseskontrakt og de tre seneste lønsedler. Det særlige sundhedskort giver ret til sundhedsydelser i Danmark.

Ansøg om særligt sundhedskort på borger.dk

5.

Dansk a-kasse

Medarbejderen bør kontakte en dansk a-kasse og ansøge om medlemskab. Hvis medarbejderen kun er medlem af en svensk a-kasse, mens vedkommende arbejder i Danmark, er vedkommende ikke arbejdsløshedsforsikret.

Hvis der er pause i medlemskabet, kan medarbejderen risikere at miste retten til dagpenge. Medarbejderen bør derfor først melde sig ud af den svenske a-kasse, når medlemskabet af den danske a-kasse er bekræftet skriftligt.

Se vores side om dansk a-kasser

6.

Distancearbejde

Hvis medarbejderen indimellem arbejder hjemmefra eller tager på forretningsrejser uden for Danmark, kan det have betydning for medarbejderens socialsikring og skatteforhold. Det kan også betyde, at I som arbejdsgiver skal registrere jer som arbejdsgiver i Sverige og indeholde svensk skat af medarbejderens løn.

Se vores side om distance- og hybridarbejde i Sverige


Se vores side om registrering som arbejdsgiver i Sverige

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Guide – når du skal etablere din virksomhed i Sverige

Der er mange ting at tage højde for, når du vil etablere en virksomhed i et andet land. 

Vi kan hjælpe dig

Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund. Se nedenstående muligheder:

Støttes af