Årsopgørelse i Danmark og Sverige

Senest opdateret 2026-07-30

Har I ansatte, der bor i Danmark og arbejder i Sverige eller omvendt? Her får I overblik over, hvornår de skal indsende en dansk årsopgørelse, en svensk deklaration eller begge dele.

Kollegaer samarbejder ved computerskærm
Foto: Lieselotte van der Meijs/imagebank.sweden.se

Hvad skal medarbejderen indsende?

Om medarbejderen skal indsende en svensk deklaration, en dansk årsopgørelse eller begge dele afhænger af, hvor medarbejderen bor, arbejder og beskattes.

Se, hvilke regler der gælder i de to afsnit nedenfor.

Deklaration i Sverige
arrow down

Ansatte, der beskattes efter den svenske inkomstskattelagen, skal indsende en svensk deklaration til Skatteverket.

Ansatte, der beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat, SINK, skal som udgangspunkt ikke indsende en svensk deklaration.

Deklaration ved SINK-skat

Ansatte, der beskattes efter SINK-ordningen, skal ikke dokumentere deres indkomst ved at indsende en deklaration til Skatteverket.

Bemærk, at der kan være andre indkomster eller aktiver, som skal beskattes - fx et sommerhus i Sverige. I så fald bør medarbejderen kontakte Skatteverket.

Deklaration ved "Inkomstskattelagen"

Ansatte, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan vælge under særlige betingelser at betale skat efter den såkaldte "inkomstskattelagen" i stedet for SINK-ordningen. Det indebærer, at den ansatte betaler skat på samme vilkår som svensk bosatte, og derfor skal udfylde en svensk deklaration.

Årsopgørelse/Oplysningsskema i Danmark
arrow down

Ansatte, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, skal altid kontrollere deres danske årsopgørelse eller oplysningsskema. Det gælder, uanset om de også skal indsende en svensk deklaration. Det samme gælder for medarbejdere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, som også skal aflevere både årsopgørelse i Danmark og Sverige. 

Alle med dansk indkomst har adgang til årsopgørelsen/oplysningsskema på skat.dk/tastselv. Nogle får dog i stedet oplysningsskema (04.009) og årsopgørelse tilsendt med almindelig post. Medarbejdere, der anvender grænsegængerreglerne, skal også bruge blanket 04.031. 

Medarbejdere, der bor i Sverige, skal selv oplyse visse indtægter og fradrag (for eksempel befordringsfradraget). Andre fradrag er allerede registreret hos Skattestyrelsen såsom fagligt dansk kontingent og A-kassebidrag.

Medarbejderne, der bor i Sverige, skal også sende en svensk deklaration, også selv om de ikke har haft nogen indtægt i Sverige. I feltet "øvrigt" skal de skrive, at de arbejder i Danmark og oplyse løn og betalt skat i Danmark.

Gå til "Tast selv" hos Skat

Læs om skat i Øresundsregionen hos Skat

 

Vejledning til årsopgørelsen/oplysningsskemaet

På Øresunddirekt vejleder vi hvert år om den danske årsopgørelse og den svenske deklaration. Du kan finde mere information i vores digitale vejledninger til at udfylde årsopgørelsen/oplysningsskemaet nedenfor.

Læs vores vejledning til den danske årsopgørelse

Læs vores vejledning til den svenske deklaration

 

Yderligere information

Hvis I har spørgsmål om årsopgørelse eller deklaration, er I velkomne til at kontakte Skatteverket på Øresunddirekts informationscenter i Malmø.

Kontakt Skatteverket på Øresundirekt

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Huskeliste til din svenske medarbejder

Se hvilke trin din nye svenske medarbejder skal igennem for at få udbetalt sin danske løn.

Vi kan hjælpe dig

Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund. Se nedenstående muligheder:

Støttes af