Forsikringer for virksomheder i Sverige

Seneste opdateret 25-01-2024
Når du driver virksomhed i Sverige, er det vigtigt at tage stilling til forsikring for både virksomheden, arbejdsgiveren og eventuelle ansatte. I Sverige er det frivilligt, om du vil tegne en forsikring for din virksomhed, med mindre du er tilknyttet et kollektivavtal (en overenskomst). Der kan dog forekomme obligatoriske forsikringer inden for visse brancher - fx dele af byggebranchen.
Print

Foto: Henrik Trygg/imagebank.sweden.se

Det er altid en god idé at tage kontakt til flere forsikringsselskaber og sammenligne de forskellige tilbud, så du sikrer dig, at du modtager så god en forsikring som muligt til dig og din virksomhed. 

 

Læs mere om forsikringer for virksomheder i Sverige på verksamt.se

 

Företagsförsäkring: En forsikringspakke til din virksomhed 

Mange forsikringsselskaber i Sverige tilbyder forsikringspakker til virksomheder. Pakkerne indeholder typisk forskellige slags forsikringer skræddersyet til din branche. Dette kan bl.a. være ejendomsforsikring, ansvarsforsikring (hvis nogen eksempelvis kommer til skade pga. dine produkter), juridiske forsikringer (som bl.a. dækker evt. Advokatomkostninger), eller forsikringer ved tabt indkomst i forbindelse med nedlæggelse af virksomhedens drift.  

Vær opmærksom på, at din virksomhed lever op til eventuelle minimumskrav fra forsikringsselskaberne, så du ikke risikerer at forsikringen sænkes eller selvrisikoen bliver højere. Det er derfor en god idé at afklare dette med forsikringsselskabet, inden du tegner en forsikringsaftale. 

 

Forsikringer for virksomheder med ansatte i Sverige

Hvis du driver virksomhed med ansatte i Sverige, og er tilknyttet et kollektivavtal (en overenskomst), er du nødsaget til at tegne de forsikringer, der indgår i kollektivavtalet.  

Hvis din virksomhed ikke er tilknyttet et kollektivavtal i Sverige, er du ikke nødsaget til at tegne en forsikring for dine svenske ansatte. Du kan dog vælge at tegne en frivillig forsikring alligevel. 

 

Læs mere om forsikring for ansatte i svenske virksomheder på verksamt.se 

 

Alle som arbejder fysisk i Sverige er desuden som regel socialt sikret i Sverige, og har dermed automatisk ret til syge- og barselsdagpenge. Dette betales via de sociale arbejdsgiverafgifter, som udenlandske virksomheder betaler i Sverige. 

 

Læs mere om sociale arbejdsgiverudgifter

 

Virksomhedsforsikringer til enkeltmandsvirksomheder/selvstændige 

Vær opmærksom på, at din indboforsikring typisk kun dækker privat brug – og derfor ikke dækker din virksomhed, selv om du driver denne hjemmefra.  

Det betyder, at forsikringsselskaberne i en indboforsikring typisk ikke dækker produkter, værktøj, inventar eller eksempelvis computere, hvis disse anslås til at være til forretningsmæssigt brug.   

 

Social sikring for virksomhedsdrivende  

Som virksomhedsdrivende i Sverige er du automatisk socialt sikret, og har ret til sjukpenning (sygedagpenge), föräldrapenning (barselsdagpenge), pension med mere.  

Bemærk, at der findes visse forskelle alt afhængig af din virksomhedsform, som kan påvirke, hvor meget du kan få af syge- og barselsdagpenge i Sverige.  

 

Læs mere om erstatning for virksomhedsdrivende på Försäkringskassans hjemmeside

 

Spørgsmål om forsikring i Sverige? Spørg Øresundseksperterne!

Hvis du har spørgsmål angående forsikringer, pension eller andre juridisk forhold, når du driver virksomhed i Sverige, kan du stille spørgsmål til vores Øresundseksperter, som er juridisk eksperter i feltet.  

 

Stil dit spørgsmål til Øresundseksperterne

 

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for dit svar.

Simple Feast brugte Sverige som springbræt ud i verden

Simple Feast har udviklet sig til at være en populær grøn måltidsløsning – ikke bare i Danmark, men også udenfor landets grænser. En succesfuld etablering i Sverige baner vejen til større globale markeder.

Vi kan hjælpe dig

Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund.

Se nedenstående muligheder:

Støttes af