Markedsinformation, Sverige

Seneste opdateret 08-05-2019
Tag tid til at undersøge din branche inden du kaster dig ud på det svenske marked. Der findes mange organisationer der er klare til at hjælpe dig. Du finder nogle af dem her.
Print

Derfor kan du her finde en liste over relevante organisationer, der kan hjælpe dig videre. Du er også velkommen til at skrive til Øresunddirekt Business for mere information.

Udenrigsministeriet - Eksportrådet

Vi kan fremskaffe markedsoplysninger om eksempelvis mulige kunder, partnere og konkurrenter, prisforhold og lovgivning m.v. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov, ressourcer, udviklingspotentiale og erfaring med eksport og det svenske marked. Vores mål er at skabe afgørende værdi for alle vores kunder - derfor måler og evaluerer vi værdiskabelsen og tilfredsheden efter hvert afsluttet projekt. Kontakt os på +46 (0)8 406 75 00 eller stoamb@um.dk

 

Gå til Udenrigsministeriet - Eksportrådet

Business Sweden- Invest in Sweden

Invest in Sweden assisterer udenlandske virksomheder, der vil etablere sig i Sverige. De tilbyder etableringsrådgivning, markedsinformation samt hjælp til placering i Sverige. Tlf: +46 8 588 660 00

 

Gå til Business Sweden- Invest in Sweden

Enterprise Europe Network

Enterprise Europe Network er Europa-Kommissionens informations- og rådgivningsnetværk for små og mellemstore virksomheder. Vi har kontorer i både Sverige og Danmark og kan hjælpe din virksomhed med: 1) information og rådgivning om eksportmuligheder, 2) at finde udenlandske samarbejdspartnere (leverandører, distributører, teknologiske samarbejdspartnere osv.) samt 3) besvarelse af spørgsmål om EU.

 

Gå til Enterprise Europe Network

Copenhagen Business School - Erhvervsservice

Dette er en erhvervsservice ved CBS Bibliotek, der bl.a. kan skaffe markedsoplysninger, artikler samt levere materialer fra bibliotekets egne omfattende samlinger. Alle opgaver behandles fortroligt.

 

Gå til Copenhagen Business School - Erhvervsservice

Øresund Kommunikation

Øresund Kommunikation, der har 10 års erfaring i at øge forståelsen mellem dansk og svensk erhvervsliv, tilbyder bl.a. foredrag, som giver svar på, hvad man skal være opmærksom på, når man vil handle med svenskere: forhandlingskultur, erhvervsmentalitet, lederens rolle, fordomme, vigtige sprogfælder m.v. Foredraget er både informativt og underholdende. Øresund Kommunikation tilbyder også lynkurser i svensk.

 

Gå til Øresund Kommunikation

Tendens Øresund

TendensØresund er en publikation, der analyserer integrationen og udviklingen i Øresundsregionen. Du kan for eksempel læse statistik og analyser af områder som flytninger over Øresund, erhvervsstrukturen, den økonomiske udvikling og befolkningsudviklingen i Øresundsregionen. Analyserne er resultatet af et samarbejde på tværs af Øresund mellem statistikere og analytikere ved flere organisationer i Øresundsregionen. 

 

Gå til Tendens Øresund

SAXIS

At skulle starte en virksomhed op fra bunden i et andet land, kan være ekstremt tidskrævende og ikke mindst dyrt. Det kan derfor være værd at købe en eksisterende virksomhed, der allerede har netværk, leverandører, samarbejdspartnere og kunder.

Saxis har virksomheder til salg i Sverige og arbejder med at bygge bro mellem erhvervsdrivende i de to lande der gerne vil købe eller sælge virksomheder af hinanden. Vi kan hjælpe med juridiske dokumenter, køber søgning, at finde den rette virksomhedsmægler eller finde den bedste investering for dig. Kontakt os på 33 60 29 29/ info@saxis.dk.

 

Gå til SAXIS

Patent- och Registreringsverket

Står for varemærkeansøgninger og patentbeskyttelse både i Sverige og i udlandet.

 

Gå til Patent- och Registreringsverket

Länsstyrelsen i Skåne

Kan informere om konkurrencespørgsmål. 

 

Gå til Länsstyrelsen i Skåne

Statistiska Centralbyrån, SCB

Det svenske modstykke til Danmarks Statistik

 

Gå til Statistiska Centralbyrån, SCB

Bibliotekernes Företagsservice (Erhvervsservice)

På hovedbiblioteket i Malmö finder du "Företagsservice" (Erhvervsservice). Her har du mulighed for at lave en enkel markedsundersøgelse, finde lister med kontaktoplysninger over potentielle kunder og finde eksport- og importkontakter.

"Företagsservice" arbejder i netværk med lokale og regionale organisationer og rådgivere, der kan hjælpe dig, der er selvstændig erhvervsdrivende.  Det betyder konkret, at Företagsservice kan sætte dig i forbindelse med den rette organisation eller person inden for dit område. Det er drop in på Företagsservice.

 

Gå til Bibliotekernes Företagsservice

Fandt du denne information relevant?

Kan du uddybe dit svar?

Tak for dit svar.

Vi kan hjælpe dig

Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund.

Se nedenstående muligheder:

Guide – når du skal etablere din virksomhed i Sverige

Der er mange ting at tage højde for, når du vil etablere en virksomhed i et andet land. 

For danske Lovemade er Sverige et hjemmemarked

Hovedkontoret ligger i København, men derudover har danske Lovemade valgt at satse fuldt ud på det svenske marked og derfor flyttet produktion, indkøb og markedsføring over Sundet. Selv mener de, at Lovemade skal opfattes som et Nordisk brand.