Øresundsvejledningen - Gratis hjælp til virksomheder på tværs af Øresund

Drømmer du om at udvide din forretning over Øresund, eller overvejer du at ansætte personale fra den anden side?

 

Uanset om du allerede er i  gang eller blot overvejer det, får du personlig, online sparring direkte fra eksperter i dansk-svenske regler og arbejdsgange hos Øresundsvejledningen. 

 

Hvad er øresundsvejledningen?

Øresundsvejledningen er et gratis, online vejledningstilbud til virksomheder, der bevæger sig over den dansk-svenske grænse. Her får du svar på dine praktiske og juridiske spørgsmål – fra skatteforhold og moms til ansættelse, arbejdsmiljø, sociale sikringsregler, rekruttering og meget mere.

Du booker et møde, sender dine spørgsmål, og vores vejledere giver dig svar, der er tilpasset netop din situation.

Øresundsvejledningen er et samarbejde mellem Øresunddirekt, Nyföretagarcentrum Öresund, Sparringspartnerne.dk og danske og svenske myndigheder.

 

Derfor skal du booke et møde med øresundsvejledningen

Øresundsvejledningen er for mange det første skridt mod at tage virksomheden over Øresund. Vores kunder fortæller os ofte at:

De kommer ind med 1-2 spørgsmål, og går der fra med svar på langt mere, end de vidste, de skulle være opmærksomme på.

Så hvis du går med tankerne om at udvide virksomheden til Sverige eller ansætte personale fra den anden side af grænsen skal du ikke tøve med at booke et møde. Her er hvorfor:

  • Du kan få øje på nye faldgrupper og muligheder
  • Du kan spare tid og usikkerhed
  • Du får et overblik over regler på begge sider af Øresund
  • Øresundsvejledningen er online, hvilket gør det hurtigt, nemt og fleksibelt
  • Og det koster dig ingenting!

 

Hvem er øresundsvejledningen relevant for?

Øresundsvejledningen er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder der:

  • vil etablere sig i Danmark eller Sverige
  • overvejer at ansætte medarbejdere fra den anden side af Øresund
  • har medarbejdere, der pendler mellem Danmark og Sverige
  • arbejder på tværs af landegrænser og har brug for klarhed over ansvar, regler og forskelle. 

Hvis du arbejder med HR, løn, rekruttering, økonomi, ledelse eller ekspansion i en virksomhed, som kan sige ja til én eller flere af ovenstående, kan du få stor værdi af øresundsvejledningen. 

 

Mød vores vejledere

Vores øresundsvejledere har mange års erfaring med grænseoverskridende rådgivning inden for bl.a.:

  • Arbejdsmarkedsregler
  • Skat og social sikring
  • Virksomhedsetablering
  • Ansættelsesforhold 
  • Pendling mellem Danmark og Sverige

Vejlederne arbejder dagligt med netop grænseoverskridende cases, og består af både virksomhedsrådgivere og myndigheder fra både Danmark og Sverige:

  • Virksomhedsrådgiver fra Sparringspartnerne.dk
  • Virksomhedsrådgiver fra Nyföretagarcentrum Öresund
  • Repræsentant fra Skatteverket på Øresunddirekt
  • Repræsentant fra Försäkringskassan på Øresunddirekt

 

Sådan booker du tid til online-møde med øresundsvejlederne

Hvis du vil booke en tid til øresundsvejledningen foregår det på Nyföretagsarcentrum Öresunds hjemmeside:

Book tid hos Nyföretagarcentrum Öresund

 

  1. Vælg den tid der passer dig inde på siden og klik ”Boka" og bekræft tidspunktet
  2. Vælg, om det er din første booking, eller om du har booket tid tidligere.
  3. I formularen skal du udfylde dit personnummer således: ÅÅÅÅMMDDxxxx.
  4. Vælg en vilkårlig svensk bosætningskommune, hvis du er bosat i Danmark. 
  5. Når du har udfyldt formularen, får du tilsendt en bekræftelse på din booking på din mail, hvor du også kan afbooke, hvis du bliver forhindret.

 

Relateret indhold

Støttes af