Gratis hjælp og vejledning

Få hjælp med bl.a. etablering af din virksomhed på den anden side af Øresund ved hjælp af Øresunddirekts forskellige services.

Stil spørgsmål til øresundseksperterne

Øresundseksperterne er en gratis service for små og mellemstore virksomheder, der driver virksomhed over Øresund. Her kan du stille spørgsmål om at drive virksomhed over Øresund og få svar fra en øresundsekspert inden for specifikke områder.

Øresundseksperterne er specialister og rådgivere inden for specifikke fagområder, som omkostningsfrit svarer på dine spørgsmål vedrørende at drive virksomhed på den anden side af sundet.

Du vil læse andres virksomheders spørgsmål og Øresundseksperternes svar her på hjemmesiden.

 

Stil dit spørgsmål til øresundeksperterne her

Book tid hos øresundsvejlederne i Øresunddirekt

Vil du tage din virksomhed over sundet? Øresundsvejlederne er en gratis tjeneste for dig med eget firma. Vejlederne arbejder for at bygge "en nemmere vej over sundet for virksomheder" og kan hjælpe med regler og tips, når man gerne vil ansætte personale eller lave business på tværs af Øresund. Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder i Øresundsregionen.

Øresundsvejledningen hjælper bl.a. med: 

  • Tips til, hvordan du bedst muligt driver forretning på tværs af Øresund
  • Råd til at undvige faldgruber og problemer
  • Vejledning til myndigheder mm.

Observer, at grundet corona foregår alle møder online indtil videre.

 

Øresundsvejlederne - hvem er det?

Vejlederne består af både virksomhedsrådgivere og myndigheder fra både Danmark og Sverige:

  • Virksomhedsrådgiver fra Sparringspartnerne.dk
  • Virksomhedsrådgiver fra Copenhagen Capacity
  • Virksomhedsrådgiver fra Nyföretagarcentrum Öresund
  • Repræsentant fra Skatteverket på Øresunddirekt
  • Repræsentant fra Försäkringskassan på Øresunddirekt
  • Repræsentant fra Arbetsförmedlingen på Øresunddirekt

 

Sådan booker du tid for online-møde med Øresundsvejlederne

Hvis du vil booke en tid, kan du gøre det ved at registrere dig på Nyföretagarcentrum Öresunds hjemmeside:

 

Book tid hos Nyföretagarcentrum Öresund

 

  1. Klik på ruden "Boka första gången här".
  2. Vælg den tid der passer dig inde på siden og tryk ”vidare”.
  3. Når du har udfyldt formularen, får du tilsendt en bekræftelse på din booking på din mail.

Få juridisk rådgivning hos Øresundsadvokaterne

Hvis du og din virksomhed har behov for juridisk hjælp, kan Øresundsadvokaterne hjælpe dig. Foreningen har et stærkt juridisk netværk og består af et team af danske og svenske advokater på tværs af øresundsregionen, der kan tilbyde personlig rådgivning omhandlende dansk-svenske forhold til dig og din virksomhed.

OBS. Det skal dog bemærkes, at Øresundsadvokaterne IKKE er en gratis tjeneste.

 

Kontakt Øresundsadvokaterne på deres hjemmeside

Vi kan hjælpe dig

Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund.

Se nedenstående muligheder:

Støttes af