Tættere på end du tror
Greater Copenhagens kampagne #tætterepåenddutror fremhæver mulighederne for arbejdsgivere i Danmark for at finde arbejdskraft i Sverige. Mangler din virksomhed medarbejdere? Så er hjælpen måske tættere på end du tror!
Der findes kvalificeret arbejdskraft – kun et stenkast væk
Mangel på arbejdskraft er en realitet i Danmark, og mange brancher oplever udfordringer med at finde de rette talenter. Samtidig viser Greater Copenhagens rapport Matchning af arbejdskraft på tværs af Øresund, at løsningen kan ligge meget tættere på, end mange forestiller sig: tusindvis af kvalificerede kandidater i Skåne står nemlig klar til at arbejde.
Hvilke kvalifikationer findes i Sverige?
Ifølge Greater Copenhagens rapport er særligt fire brancher oplagte til matchning mellem danske virksomheder og svenske jobsøgende:
- Finans og administration – her er der mange ledige i Skåne med de kompetencer, som danske virksomheder efterspørger.
- Handel og service – rekrutteringsvanskeligheder i Danmark kan imødegås af det svenske overskud af arbejdsløse.
- IT – Danmark har stor efterspørgsel og Sverige har mange ledige med netop disse kvalifikationer.
- Byggebranchen – også her matcher de svenske kompetencer direkte de danske behov.
Kort sagt: hvis din virksomhed søger kompetencer inden for disse områder, er der stort potentiale i at kigge mod Sverige.
Læs hele rapporten på greatercph.com
Større arbejdsløshed i Sverige = større talentpulje for Danmark
I Skåne er arbejdsløsheden markant højere end i Danmark. I de pendlingsnære skånske kommuner er omkring 36.000 registrerede ledige. Hvis blot 10 % af de arbejdsløse i disse kommuner finder arbejde i Danmark, kan det ifølge rapporten skabe en årlig økonomisk gevinst på 1,5 mia. DKK. Og det potentiale stiger endnu mere, hvis en større andel skulle krydse Øresund for at arbejde.
Hvad skal forbedres?
Matchningsmulighederne er ikke til at tage fejl af, men der er en række forhindringer, som gør det sværere at ansætte på tværs af landegrænserne.
Greater Copenhagens kampagne #tætterepåenddutror fremhæver en række ændringer, der kan gøre det lettere for virksomheder at ansætte på tværs af grænsen:
- Bedre samarbejde mellem arbejdsformidlingerne i Sverige og Danmark.
- Forenklet digital integration – bankforretninger, bank-id og jobportaler på tværs af grænsen.
- Danske arbejdsgivere bør kunne matche svenske jobsøgende direkte, og omvendt.
- Jobsøgning i nabolandet bør tælle som aktiv jobsøgning, når man modtager dagpenge.
- Billigere og mere fleksibel pendling
Læs mere om kampagnen #tætterepåenddutror på greatercph.com
Har din virksomhed brug for arbejdskraft?
Hos Øresunddirekt arbejder vi for at gøre det lettere at ansætte og arbejde på tværs af Øresund. Vi vejleder både virksomheder og jobsøgende om regler, procedurer og praktiske forhold: alt fra skat og social sikring til ansættelsesforhold og rekruttering.
Har din virksomhed brug for arbejdskraft, og vil du vide mere om, hvordan du kan finde kvalificerede kandidater i Sverige? Så står vi klar til at besvare dine spørgsmål, så rekrutteringen på tværs bliver både nemmere og mere overskuelig.
Øresundsvejledningen – Omkostningsfri hjælp til din virksomhed
Øresundsvejlederne er gratis vejledning til små og mellemstore virksomheder, der vil etablere sig, ansætte eller drive forretning i Sverige: tips, faldgruber, regler og direkte kontakt med myndigheder. Du får hjælp af både danske og svenske rådgivere fra Sparringspartnerne.dk, Nyföretagarcentrum Öresund, Skatteverket og Försäkringskassan. Øresundsvejledningen består af et gratis online møde, hvor du kan stille alle dine spørgsmål og få svar på det og meget mere fra eksperter.
