Punktafgifter i Sverige eller Danmark
Hvis din virksomhed har fast driftssted i Sverige
Hvis din virksomhed har et fast driftssted i Sverige, skal der betales punktafgifter på relevante varer, der omsættes der.
Hvis din virksomhed har fast driftssted i Danmark
Hvis din virksomhed ikke har fast driftssted i Sverige, skal der heller ikke betales punktafgifter, eller "punktskatter", i Sverige. Men ved indførsel af varer fra Sverige til Danmark, der er pålagt punktafgifter, skal din virksomhed betale danske punktafgifter. De opgøres månedsvis, og skal betales senest den 15. måneden efter. Vær opmærksom på, at import af visse varer kræver, at man er registreret som importør.
I Sverige hedder punktafgifter "punktskatter". Der er færre punktskatter at tænke på som virksomhed i Sverige end hvad der er i Danmark. Men der er nogle forskellige varer og produkter, der skal betales punktafgift af, hvis din virksomhed producerer, forbruger eller omsætter dem i Sverige. For eksempel:
- Alkohol
- Energi
- Reklame
- Tobak
Yderligere information
En komplet liste over varer, der er punktafgiftspligtige i Sverige, samt regler for hvordan man indbetaler punktafgifter, findes på det svenske Skatteverks hjemmeside. Spørgsmål om punktafgifter besvares af Skatteverket i Ludvika.
Der er en række forskellige varer og produkter, der skal betales punktafgift af, hvis din virksomhed vil importere dem til Danmark. Heriblandt:
- Spiritus, vin og øl
- Chokolade- og sukkervarer
- Emballage og bæreposer af plastik
- Energiafgifter (benzin, olie, gas, el m.fl.)
- Glødelamper og sikringer
- Kaffe og te
- Kuldioxid
- Råstoffer (sten, grus, sand m.v.)
- Mineralvand og læskedrikke
Den komplette liste kan ses på Skattestyrelsen
Yderligere information
Det er Skattestyrelsen, der administrerer og indkræver punktafgifter i Danmark. Hos Skattestyrelsen kan din virksomhed få flere oplysninger om punktafgifter.