Huskeliste til din svenske medarbejder

Se hvilke trin din nye svenske medarbejder skal igennem for at få udbetalt sin danske løn. Sådan søger han/hun om cpr-nummer, skattekort og åbner bankkonto.
Print
1

Dansk CPR-nummer og skattekort

En medarbejder med bopæl i Sverige, som bliver ansat i en dansk virksomhed, skal have et dansk CPR-nummer og skattekort. Når der er en underskrevet ansættelses-kontrakt, skal blanket 04.063, fuldt udfyldt, sendes til Skattestyrelsen sammen med kopi af pas eller med anden billedlegitimation og personbevis fra Skatteverket i Sverige. Dertil kommer kopi af ansættelseskontrakten, underskrevet af arbejdsgiver. Det står i vejledningen på blanket 04.063, hvordan materialet skal sendes til Skattestyrelsen.

 

Hent blanket 04.063 på Skattestyrelsens hjemmeside

2

Indberet løn via eIndkomst

Når medarbejderen oplyser dig sit CPR-nummer og bankkontonummer, kan du hente skattekortoplysningerne og indberette løn via eIndkomst.

 

Indberet løn via eIndkomst på Skattestyrelsens hjemmeside

3

Et særligt sundhedskort

For at din medarbejder kan få et særligt sundhedskort, skal de ansøge online via borger.dk. I ansøgningen skal medarbejderen kunne vedhæfte en kopi af sin ansættelseskontrakt og de tre senestes lønsedler. Et særligt sundhedskort giver medarbejderen ret til sundhedsydelser i Danmark.

 

Ansøg her om særligt sundhedskort på borger.dk

4

Dansk a-kasse

Din medarbejder kan tage kontakt til en dansk a-kasse og ansøge om medlemsskab der. Medarbejderen er uforsikret, hvis vedkommende alene bliver i den svenske a-kasse, når vedkommende arbejder i Danmark. En pause i medlemsskabet indebærer, at man kan miste sin ret til dagpenge. Man skal først melde sig ud af den svenske a-kasse, når man har skriftlig bekræftelse på, at man er blevet medlem af en dansk a-kasse.

5

Pendlerkonto

Som lønmodtager i Sverige er man vant til, at lønnen udbetales den 25.-27. i hver måned, mens det i Danmark oftest er den sidste hverdag i måneden. Det er muligt for medarbejderen at få en pendlerkonto hos de fleste store banker.

Fandt du denne information relevant?

Kan du uddybe dit svar?

Tak for dit svar.

Når du skal rekruttere medarbejdere fra Sverige

Der er en række ting, man bør tage højde for, når man vil rekruttere en ny medarbejder fra Sverige.

Vi kan hjælpe dig

Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund.

Se nedenstående muligheder: