Punktafgifter i Sverige eller Danmark?
Fast driftsted i Sverige
Hvis din virksomhed har et fast driftssted i Sverige skal der betales punktafgifter på relevante varer, der omsættes der.
Fast driftsted i Danmark
Hvis din virksomhed ikke har fast driftssted i Sverige, skal der heller ikke betales punktafgifter, eller "punktskatter", i Sverige. Men ved indførsel af varer fra Sverige til Danmark, der er pålagt punktafgifter, og din virksomhed skal betale danske punktafgifter. De opgøres månedsvis, og skal betales senest den 15. i næste måned. Vær opmærksom på, at import af visse varer kræver, at man er registreret som importør
I Sverige hedder punktafgifter "punktskatter". Der er færre punktskatter at tænke på som virksomhed i Sverige end hvad der er i Danmark. Men der er nogle forskellige varer og produkter, der skal betales punktafgift af, hvis din virksomhed producerer, forbruger eller omsætter dem i Sverige. For eksempel:
- Alkohol
- Energi
- Reklame
- Tobak
Yderligere information
En komplet liste over varer, der er punktafgiftspligtige i Sverige, samt regler for hvordan man indbetaler punktafgifter, findes på det svenske Skatteverks hjemmeside. Spørgsmål om punktafgifter besvares af Skatteverket i Ludvika.
Der er en række forskellige varer og produkter, der skal betales punktafgift af, hvis din virksomhed vil importere dem til Danmark. Heriblandt:
- Spiritus, vin og øl
- Chokolade- og sukkervarer
- Emballage og bærerposer af plastik
- Energiafgifter (benzin, olie, gas, el m.fl.)
- Glødelamper og sikringer
- Kaffe og te
- Kuldioxid
- Råstoffer (sten, grus, sand m.v.)
- Mineralvand og læskedrikke
Den komplette liste kan ses på Skattestyrelsen
Yderligere information
Det er Skattestyrelsen, der administrerer og indkræver punktafgifter i Danmark. Hos Skattestyrelsen kan din virksomhed få flere oplysninger om punktafgifter.