Øresundsekspert hjælper dig med at få styr på de svenske skatteregler

D. 25-02-2021
Har du svært ved at overskue de svenske regler omkring skat, told og moms? Øresundseksperten Johan Östholm kan med sin erfaring som skatterådgiver i Sverige besvare de mange uundgåelige spørgsmål om skat og moms som dukker op, når man starter forretning på den anden side af sundet.
Print

Øresundseksperten Johan Östholm er klar til at besvare dine spørgsmål om skat og moms i Sverige. Foto: Mazars

Som autoriseret skatterådgiver har Johan Östholm specielt fokus på indirekte beskatning, dvs. moms, told og punktskat. Han har været jurist siden 2007 og er i dag tilknyttet det svenske revisionsfirma Mazars med base i Helsingborg. Her arbejder han hovedsageligt med rådgivning, uddannelse og med retsprocesser på momsområdet – noget som han siden 2020 også har vejledt virksomheder i Øresund med:

”Gennem min og mine kollegaers erfaring kan vi tilbyde tjenester, som sikrer korrekt skattemæssig håndtering, at skatter og afgifter betales i tide, samt at kunden får professionel hjælp ved eventuelle skattetvister.” fortæller Johan.

Og spørgsmål omkring moms og skat kan nemt opstå, når man starter virksomhed op i et nyt land. Johan og kollegaerne på Mazars hjælper til dagligt alt fra mindre startup-virksomheder til store internationale koncerner i mange brancher med blandt andet momshåndteringen. Derfor har Johan og hans kollegaer også erfaring i, at hjælpe danske virksomheder med skat- og momsreglerne, når de bevæger sig ind på det svenske marked.

”En af de mest almindelige spørgsmål, der plejer at dukke op fra nystartede danske virksomheder i Sverige, er, om det er muligt at få momsen tilbagebetalt på sine første indkøb. Her gælder det ofte om at kunne bevise, at indkøbene er koblet til virksomheden og dermed giver ret til fradrag. Dette er mange gange lettere sagt end gjort.” forklarer Johan, som derfor anbefaler at tage fat i en skatterådgiver, der kender de svenske regler indgående.

For på trods af, at Danmark og Sverige følger samme EU-regler på en række områder, så er der flere nationale tolkninger af regler, som varierer fra land til land, eksempelvis inden for moms og punktskatter:

”Der findes en del plads til nationale forenklingsregler og undtagelser. På skatteområdet findes visse nationale punktskatter, som eksempelvis den svenske skat på plastikposer, samt for kemikalier i visse former for elektronik. I Danmark har man i stedet punktskatter på chokolade og sukkerprodukter, som vi ikke er van til i Sverige.”

Det er i sidste ende virksomhedsejerne, som er ansvarlige for at betale skatterne og overholde de svenske regler, men det er langt fra alle, der er bevidste om landenes forskelle. Fejl eller manglende betaling kan i værste tilfælde føre til bøder og sanktioner i form af såkaldte skattetillæg fra det svenske Skatteverket.

”Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilke regler der gælder, og gerne gøre det på et tidligt stadie. Og tag gerne kontakt med en rådgiver, hvis I har brug for en sparringspartner at diskutere skattespørgsmål med.” opfordrer Johan, som desuden anbefaler de forskellige svenske myndigheders webtjenester, som på trods af sprogforskelle, ofte bidrager med god information.

Derfor skal man da hellere ikke være bange for et svensk forretningseventyr, hvis du spørger Johan:

”Vær absolut ikke bange for at begive jer ind på det svenske marked, men vær opmærksom på, at der eksisterer en smule anderledes forretningskultur, som måske kræver lidt afvænning. Derfor er det en god idé at klargøre en tydelig forretningsplan, som I kan vise for Skatteverket ved behov. Så plejer det at gå godt – selv med momsfradraget på jeres første indkøb!

 

Stil et spørgsmål til Johan i vores kontaktformular

Få Johans kontaktoplysninger

 

Gennem min og mine kollegaers erfaring kan vi tilbyde tjenester, som sikrer korrekt skattemæssig håndtering, at skatter og afgifter betales i tide, samt at kunden får professionel hjælp ved eventuelle skattetvister.

Johan Östholm, Øresundsekspert og jurist

Fandt du denne information relevant?

Kan du uddybe dit svar?

Var denne information relevant?

Johan Ragnar hjælper dig med GDPR, samt aftale- og selskabsret

Det kan ofte være svært at gennemskue tekniske love og regler, når man som ny virksomhed forsøger at etablere sig i et andet land. Øresundseksperten Johan Ragnar og hans kollegaer på Synch Advokat AB kan hjælpe dig og din virksomhed godt på vej med rådgivning og vejledning inden for tekniske, finansielle og økonomiske områder.

Støttes af