Flere tredjelandsstatsborgere mangler svensk arbejdstilladelse Læs mere om arbejdstilladelse i Sverige

Mød Øresundsvejlederne: Rikke Petersen

D. 03-01-2022
På Øresunddirekts Øresundsvejledning har du og din virksomhed mulighed for at få gratis hjælp til at etablere sig på den anden side af Øresund. Her vil du kunne møde repræsentanter fra myndigheder, samt virksomhedsvejledere fra både Sverige og Danmark, der har ekspertise og erfaring i at vejlede virksomheder fra begge lande. En af de virksomhedsvejlederne, som du kan møde på Øresundsvejledningen, er Rikke Petersen fra Copenhagen Capacity.
Print

Rikke Petersen er Head of Green Transition i Copenhagen Capacity, hvor hun til dagligt arbejder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og investeringer til Greater Copenhagen området. Rikke har specielt interesse i ’sustainable urban development’, og arbejder desuden flittigt med at realisere EU’s Green Deal, Danmarks 2030 klimadagsorden, samt Københavns 2025 agenda. Hun har tidligere erfaring fra byggebranchen, hvor hun bl.a. har arbejdet for Regus Business Center – både i dansk og internationalt regi.

 

Rikke har derfor en bred viden og ekspertise om markedet i Danmark for udenlandske virksomheder, og er således en oplagt Øresundsvejleder. Vi har taget en snak med hende om forretningsmulighederne i Øresundsregionen, samt hvordan hun som øresundsvejleder kan hjælpe dig og din virksomhed:

 

  • Hvad fik dig til at melde dig som Øresundsvejleder?

Øresund repræsenterer grænsen mellem Danmark og Sverige, som giver virksomheder muligheder for at vækste internationalt. Denne internationalisering ønsker jeg at bidrage til ved at hjælpe svenske virksomheder til at vækste i Danmark, samt støtte liasonet mellem vores nationer, specielt når det kommer til den grønne omstilling som mobilitet for alvor formår at fremme.

 

  • Hvordan kan du hjælpe virksomheder, der vil etablere sig på den anden side af Øresund?

Som Head of Green Transition hos Copenhagen Capacity arbejder jeg med investeringsfremme og er således i stand til at bistå svenske virksomheder som har interesse i at udvide til Greater Copenhagen området. Min assistance spænder således bredt og kan være lige fra introduktion til key stakeholders og partnerskaber til markeds- og politisk analyse alt efter interesse og behov.

 

  • Hvad er vigtigt, hvis man overvejer at etablere en virksomhed på den anden side af Øresund?

Det er essentielt at komme ind på markedet på den rette måde, hvilket er yderst kontekstuelt for virksomhed til virksomhed. Hvad der går igen er dog vigtigheden af at blive introduceret til diverse økosystemer - så som potentielle partnere, kommuner, hubs, clusters, tænketanke osv.

 

  • Hvilke risici er der for virksomheder, der ikke har styr på reglerne?

At have styr på diverse regler i internationaliseringsregi er væsentligt da du således undgår potentielle eksternaliteter, hvilket kan have en effekt på ens økonomiske afsætning. Derfor kan vigtigheden i samarbejde på tværs af organisationer og professioner ikke belyses nok, da udvidelse af ens virksomhed kræver at komme i kontaktflade med en række interessenter.

 

  • Hvordan oplever du interessen for at starte virksomhed på den anden side af Øresund?

Markedet ligger lige til højre benet – derfor ser vi mange danske og svenske virksomheder som har interesse i først at udvide deres business i Norden, inden de for alvor starter deres globale eventyr.

 

  • Hvilke fordele er der for virksomheder, der driver forretning i Øresundsregionen?

På trods af diverse forskelligheder, besidder det nordiske marked mange fællesnævnere, hvilket også gør det attraktivt at udvide sin virksomhed i et familiært regi.

 

  • Hvad håber du at få ud af Øresundsvejledningen?

Jeg håber på at komme i kontakt med en masse spændende virksomheder, som arbejder med kreative og innovative løsninger, som kan effektivisere vores samfund således, at vi kan opnå 2030 klimadagsorden. Derfor håber jeg at hjælpe til, hvor jeg kan for at forsikre mig, at liasonet mellem vores to nationer fortsat bliver beriget gennem nye forretningsmuligheder.  

 

Vil du vide mere om Øresundsvejledningen og hvordan du booker et møde? Så læs mere her

Øresund repræsenterer grænsen mellem Danmark og Sverige, som giver virksomheder muligheder for at vækste internationalt

Rikke Petersen, Øresundsvejleder

Arbetsförmedlingen hjælper dig på Øresundsvejledningen

Bliv introduceret til det svenske arbejdsmarked af Peter Karancsi,  som er repræsentant for Arbetsförmedlingen på Øresunddirekts Øresundsvejledning.

Støttes af