Hvem vinder Øresunddirektbusiness Award 2016?

Hvem vinder Øresunddirektbusiness Award 2016?

De nominerede virksomheder skal nu vurderes, tre finalister skal udvælges og en vinder skal kåres. Juryens arbejde med at finde vinderen af Øresunddirektbusiness Award 2016 er nu igangsat.

 

Den 25. september var sidste chance for at nominere virksomheder til årets Øresunddirektbusiness Award 2016.

Juryen vil i fællesskab vurdere alle de nominerede, og undersøge hvilke virksomheder opfylder kriterierne for at kunne vinde. Herefter udvælges tre finalister. Og én virksomhed vinder ØresunddirektBusiness Award 2016 og 100 000 danske kroner.  

Inspirerende forbillede

I udvælgelsen af virksomheden til prisen lægger juryen særlig vægt på, om virksomheden er et godt eksempel og inspirerende forbillede for andre virksomheder i Øresundsregionen. Prisen tildeles til en kreativ og succesfuld virksomhed, som har haft god vækst og har formået at arbejde aktivt med kulturelle og kompetencemæssige synergier i sin virksomhed.

Vinderen offentliggøres til Øresund Business Meeting 

De tre finalister bliver annonceret i slutningen af oktober, når juryen har vurderet og voteret alle de nominerede. Vinderen bliver offentliggjort til Øresund Business Meeting torsdag den 10. november 2016 på Luftkastellet i Malmø.

For de interesserede er tilmelding til årets Øresund Business Meeting nu åben.

Øresund Business Meeting er et mødested skabt af Øresundsbron for og med virksomheder i Øresundsregionen. Formålet er at hjælpe virksomheder med skabe forretningsmuligheder på begge sider af sundet.