Guide – når du skal etablere din virksomhed i Sverige

Seneste opdateret 05-04-2024
Der er mange ting at tage højde for, når du vil etablere en virksomhed i et andet land. I denne guide har vi samlet nogle punkter, som er værd at sætte sig ind i, inden man tager springet. Du skal fx vælge virksomhedsform, registrering af virksomheden, bogføring og revision, tilladelser og forsikringer for virksomheder i Sverige.
Print
1

Hvis du er arbejdsløs og boende i Sverige, skal du registrere dig hos Arbetsförmedlingen for at kunne starte din egen virksomhed i Sverige.

 

Start egen virksomhed på Arbetsförmedlingen.se

2

Vælg virksomhedsform i Sverige

For at din etablering i Sverige skal blive en succes, er det naturligvis vigtigt, at du har en god forretningside, og at der er et marked for dine varer eller tjenesteydelser. Det er imidlertid også vigtigt, at du vælger den rigtige virksomhedsform i Sverige. På verksamt.se kan du læse om forskellige virksomhedstyper, og hvordan de fungerer. 

 

Læs mere om at vælge virksomhedsform i Sverige

3

Registrering af virksomhed i Sverige

Inden du kan begynde at drive forretning i Sverige, skal du registrere din virksomhed i Sverige, uanset om du har fast driftsted eller ej.

I artiklen om registrering af virksomhed i Sverige kan du læse om, hvad du skal gøre, når du skal registrere din virksomhed i Sverige – med eller uden afdeling i Sverige.

 

Læs mere om registrering af virksomhed i Sverige

4

Bogføring og revision

Som virksomhedsejer har du pligt til at fremlægge virksomheden bogføring uanset omfang, og uanset hvilken virksomhedsform du har valgt. Hvis du driver virksomhed gennem en svensk filial, skal du aflevere årsregnskaber til den svenske Bolagsverket.

I artiklen om bogføring og økonomi kan du læse mere om reglerne i forhold til at have fast driftsted eller ej i Sverige.

 

Læs mere om bogføring og økonomi i Sverige

5

Momsregistrering i Sverige

Hvis din virksomhed sælger momspligtige varer eller ydelser i Sverige, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres i Sverige. Hvorvidt din virksomhed skal momsregistreres i Sverige eller ej afhænger ikke af, om den har et fast driftssted i Sverige eller ej, men af hvorvidt virksomhedens kunder er momsregistrerede. I den situation vil det som regel være kunden, der skal betale momsen. Vær dog opmærksom på, at ved B2B (business-to-business) er det ikke nødvendigt med momsregistrering.

Hvis virksomheden er momspligtig, skal der momsangives hver måned/kvartalvis til Skatteverket.

 

Læs mere om momsregistrering i Sverige

6

Særlige tilladelser

Visse typer af virksomheder kræver særlige tilladelser, registrering eller tilmelding til myndigheder i Sverige. Undersøg derfor, hvad der gælder for præcis din type af virksomhed på svensk side. De relevante myndigheder kan findes både på lokalt, regionalt eller nationalt plan.

 

Læs mere om særlige tilladelser på verksamt.se og specifikt om tilladelser for virksomheder i Malmø på Malmö Stads hjemmeside.

 

Gå til verksamt.se - Tillstånd

 

Gå til Malmö stad - Tillstånd & regler

7

Forsikringer for virksomheder i Sverige

De rette forsikringer er en vigtig del, når du etablerer eller starter virksomhed. Forsikringerne bør gælde dig selv, din virksomhed og eventuelt ansatte. Den svenske social sikring omfatter også virksomhedsejere, men påvirkes til en vis grad af, hvilke virksomhedsform du vælger.

 

Læs mere om forsikringer for svenske virksomheder på verksamt.se og Försäkringskassans hjemmeside.

 

Gå til Verksamt.se - försäkringar

 

Gå til Försäkringskassan.se: Egen företagare

8

Ansætte personale – og deres vilkår

I forbindelse med etablering af virksomheden i Sverige, skal der eventuelt ansættes nye medarbejdere fra Sverige til virksomheden. Du kan søge medarbejdere via det officielle svenske jobcenter Arbetsförmedlingen, hos rekrutteringsbureauer eller via jobannoncer.  Du kan læse mere om finde medarbejdere i sektionen om medarbejdere og rekruttering, hvor du også kan finde information om reglerne for medarbejderes indkomstskat, social sikring, pension og meget mere.

 

Læs mere om medarbejdere og rekruttering i Sverige

9

Få hjælp til at komme ind på det svenske marked

I forbindelse med din etablering i Sverige har du sikkert brug for relevant information, som er gældende for lige præcis din virksomhed. Vi har samlet en hel liste med nyttige links med forskellige aktører og værdifuld information.

 

Få links til forskellige aktører

Overvejer du at starte virksomhed i Sverige?

Læs vores guide til opstartsfasen af at starte virksomhed, for dig der overvejer at starte virksomhed i Sverige.

 

Læs guiden "Overvejer du at starte virksomhed i Sverige?"

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for dit svar.

Når du skal rekruttere medarbejdere fra Sverige

Der er en række ting, man bør tage højde for, når man vil rekruttere en ny medarbejder fra Sverige.

StoryHunts digitale fortællinger er nået til Sverige

Danske StoryHunts interaktive podcasts er kommet til Sverige, bl.a. via en aftale med verdens største e-sports-organisation. Læs historien om, hvordan man som dansk start-up tager turen over sundet til Sverige.

Støttes af