Løn under sygdom
Ansatte, der udfører sit arbejde i Sverige, er socialt sikrede efter svenske regler, også selv om de arbejder for en dansk virksomhed.
Sjuklön
Når en medarbejder, der arbejder i Sverige, bliver syg, har hun eller han ret til såkaldt ”sjuklön” fra arbejdsgiveren dag 2-14 af et sygdomsforløb. Den første dag er dog en så kaldt ”karensdag”, som den ansatte selv skal betale. Ved sygdom, der varer længere end otte dage, skal den ansatte aflevere lægedokumentation, ”läkarintyg”, for sygdommen. ”Sjuklön” er 80% af almindelig løn.
Sjukpenning
Hvis den ansatte er syg i mere end 14 dage, får han eller hun såkaldt ”sjukpenning” fra den svenske myndighed Försäkringskassan. Dette bliver dækket af den ”arbetsgivaravgift”, som virksomheder skal indbetale for hver medarbejder, som en del af det svenske system for social sikring.
Hvis en medarbejder er syg mere end 14 dage, er det arbejdsgiveren der har pligt til at kontakte og informere Försäkringskassan om dette.
Ingen refusion
I Sverige kan man ikke, som i Danmark, få refusion af udbetalte sygedagpenge. Den ”sjuklön” som udbetales til medarbejderen under de første 14 sygedage (minus karensdagen) kan man som arbejdsgiver altså ikke få erstattet.
Det er Försäkringskassan, der håndterer sager om sygefravær og retten til ”sjukpenning”. Som arbejdsgiver skal derfor kontakte Försäkringskassan med eventuelle spørgsmål, og ikke som i Danmark kommunen.
Yderligere information
Læs mere om reglerne for udbetaling af ”sjuklön” til medarbejdere i Sverige på Försäkringskassans hjemmeside.