Indblik

Moms

Hvor vidt din virksomhed skal momsregistreres i Sverige eller ej afhænger ikke af om den har et fast driftssted i Sverige eller ej, men af, hvor vidt virksomhedens kunder er momsregistrerede. Standardsatsen er, ligesom i Danmark, 25%.

"Skattedeklaration"

En momsregistreret virksomhed skal aflevere en ”skattedeklaration” hver måned. Din virksomhed vil få "skattedeklarationen" tilsendt af Skatteverket, og skal udfylde informationer om moms, arbejdsgiverafgifter og fradragen skat. 

Udgående moms skal redegøres for i den måned, hvor din virksomhed har leveret den relevante vare eller ydelse. Indgående moms skal redegøres for i den måned, hvor du har modtaget den relevante vare eller ydelse. I visse tilfælde kan en virksomhed nøjes med at udfylde "skattedeklaration" hver tredje måned. Perioden  vil fremgå af den tilsendte "skattedeklaration".

Skal virksomheden momsregistreres?

Hvis din virksomhed sælger til kunder, der selv er momsregistrerede i Sverige, behøver din virksomhed som udgangspunkt ikke at være det, da det i den situation er kunden, der skal betale momsen. Hvis du lejer arbejdskraft ud til en svensk virksomhed er det også den svenske virksomhed, dvs. køberen, der betaler momsen.

Undtagelser

Selv hvis din virksomheds kunder er momsregistrerede, og din virksomhed derfor ikke som udgangspunkt har pligt til at betale moms, skal den alligevel momsregistreres i Sverige i de følgende tilfælde: 

  • Ved overføring af varer til din virksomhed i et andet EU land.
  • Hvis virksomheden sælger momsfri varer til et andet EU land, hvor køberen bruger momsregistreringsnummer.
  • Hvis virksomheden eksporterer varer eller ydelser til et land udenfor EU, og virksomheden har ret til tilbagebetaling af indgående moms i Sverige.  

Tilbagebetaling af moms

Hvis din virksomhed ikke er momsregistreret i Sverige, men har momspligtige omkostninger i Sverige i forbindelse med erhvervsvirksomhed der, kan virksomheden ansøge om at få den indbetalte moms tilbagebetalt fra det svenske Skatteverket. Mere information findes på den engelske del af Skatteverkets hjemmeside. Se link for neden. 

Yderligere information

Det er en god idé at læse informationen til virksomheder uden fast driftssted i Sverige i pjecen "Skatteanmälan för utländska företagare" (SKV 419). Kontakt derudover det svenske Skatteverket, for yderligere information om moms for danske virksomheder uden filial i Sverige.