Privat pensionsopsparing
Offentlig pension i Danmark er betydeligt lavere end i Sverige. Også arbejdsmarkedspension er lavere. Derfor er en privat pensionsopsparing vigtigere, hvis man er ansat på danske end på svenske vilkår.
Forskellige former for pensionsopsparinger
I Danmark kan man vælge mellem to forskellige former for private pensionsopsparinger – kapitalpension og ratepension. Den største forskel er, at en kapitalpension kan udbetales som et engangsbeløb, mens en ratepension udbetales over tid – i rater. Indbetaling til en ratepension er fordelagtig, hvis man betaler topskat. I så fald må man nemlig også betale topskat på indbetalinger til en kapitalpension.
En kapitalpension kan tegnes af alle under 60 år og udbetales imellem personens 60. og 70. år – dog tidligst fem år efter indbetalingens start. Man kan få hele beløbet udbetalt på en gang eller i mindre portioner.
En ratepension kan oprettes af alle under 60 år. Indbetalingerne er fradragsberettigede med visse forskellige regler beroende på, hvor mange penge, der sættes ind, og om det handler om engangsbeløb hvert år eller månedlige indbetalinger. Ratepension kan ikke udbetales på én gang. Udbetalingerne skal finde sted i mindst 10 og max 25 år. Udbetalingerne kan tidligst gå i gang, når man fylder 65 – og skal være afsluttet, når man fylder 85.
Informer den ansatte
Som arbejdsgiver er det vigtigt at informere de ansatte om de pensionsvilkår, som indgår i ansættelsesaftalen. Så har den enkelte medarbejder også muligheden for at beslutte sig om det er nødvendigt med en privat pensionsopsparing ved siden af folkepensionen og en evt. arbejdsmarkedpension/firmapension.
Yderligere information
Vil du vide mere om private pensionsopsparinger, kan du kontakte Pensionsinfo. SKAT kan besvare spørgsmål, som gælder fradragsretten på de forskellige pensioner.