Privat pensionsopsparing i Sverige
De fleste, som har arbejdet i Danmark, kender til ordningen med privat pensionsopsparing. Som arbejdsgiver er det vigtigt at informere de ansatte om de vilkår, som gælder i Sverige.
Dansk eller svensk opsparinger
Ansatte, som bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan vælge at beholde evt. tidligere opsparinger i en dansk pensionsforsikring.
Fradrag for danske pensionsopsparinger
Danmark og Sverige anerkender hinandens pensionssystemer. Det betyder, at en pendler, som er bosat i Danmark, på sin svenske angivelse har ret til fradrag for indbetalinger til det danske pensionssystem - med de beløbsgrænser, som gælder for fradrag i Danmark. Forudsætningen er, at den ansatte ikke betaler SINK-skat i Sverige. I så fald gives der ikke fradrag.
Opsparing i fonder eller traditionelle opsparinger
I Sverige er der frem for alt to alternativer til private opsparinger – fondsopsparing eller traditionel opsparing. Opsparing i en fondförsäkring indebærer større risiko, men giver ofte et større afkast end en traditionel opsparing. Den, som vælger en traditionel opsparing er garanteret et vist beløb hver måned. Hvor stort beløbet er, beror på, hvor godt det lykkes forvalteren at placere pengene.
Yderligere information
Hvis du vil have yderligere information om de private alternativer, bør du kontakte de forskellige banker, som tilbyder private pensionsopsparinger. Når det handler om fradragsret er det Skatteverket, som kan svare på spørgsmål.